Bækkehuset

Krøller eller ej

Kennel Bækkehuset

Vi havde kennel i mange år, dvs. den  stod i Helles navn og var ren hobby. Det var opdræt af Golden Retriever og Curly Coated Retriever.

Til venstre og ovenover er det Pepsi og Fitou – fra vores to sidste kuld – ingen af dem blev brugt i avlen.

Da vi fik curly coated – og vores kennelmærke (er det samme som fornavnet på hvalpene,  Bækkehuset’s) gik vi op til vores daværende nabo, Bente Oppenheim, der havde et reklamefirma. Hun fik et forslag klar, mens vi købte ind i Brugsen i Udby. Vi godtog det første forslag, og bruger det stadig til mange ting – 30 år senere.

Faktisk har vi (Helle) stadig kennel – dvs. er registreret i DKK (Dansk Kennel Klub) og har dermed retten til at bruge navnet BÆKKEHUSET’S som “fornavn” til vore hvalpe.

Det er mere end 20 år siden, vi havde det sidste kuld. Så der bliver nok ikke flere. Det er en utrolig stor og dejlig oplevelse at opdrætte et hvalpekuld. Men det er også meget dyrt, og man kan ikke være sikker på at få alle hvalpe solgt – specielt af curly coated.

Det kræver også bunker af tid (som vi har) – faktisk en del kræfter og ny viden, hvis man skal sælge hvalpe i dag. Nogle regler er ændret – lige så procedurer for orme-behandling, vaccination, forundersøgelser af tævehunden og dertil eventuelle prøver. For slet ikke at tale om nyere adfærdsforskning, som købere nok ville forvente, at man kendte til. 

På billedet til højre er vores første curly på vej ned af stigen efter at være dirigeret 5 – 6 meter ligeud og så til venstre, derefter op ad stigen til taget på det gamle udhus, hvor der var placeret et råt hønseæg, som hun til sidst afleverer til Helles hånd. Bebbe, som hun kaldtes, blev rednings-hund,  markprøve-hund (med 1. præmie på B-prøve og vinder af prøven) og aktiv jagthund.

Peter Amhild har taget dette billede (og vist også billedet af Bebbe med ræv).

Hos os – i det hele taget hos nok de fleste opdrættere den gang, var ser ikke så mange ting, man forventede af en hund (og ejere) før man kunne bruge den i avl.

Vi havde nogle principper: hunden skulle have bestået brugsprøven, være udstillet på officiel udstilling med en 1. præmie. Være helt fri for HD (=hofteledsdysplasi). Og det levede alle vore avlsdyr op til.

Udover det havde vi med avlsdyrene deltaget i en eller anden træning, hvor en mere erfaren “hundemand” underviste os. Det gjaldt dog ikke Muser, som “næsten selv” fandt ud af det meste!

Og så var der hos de fleste nogle andre ting, vi havde lært dem, eller som en dommer vurderede på udstilling eller prøve.

                                  DISSE TING SKRIVES VED BILLEDET AF DEN ENKLE HUND.

                Her ridses forløbet i vores lille kennel op til en orientering. Umiddelbart tror jeg ikke, at nogen af vore goldens-efterkommere er i avl i dag.

                          Men vores curlies har efterkommere i Kennel Dark Sapphires – dog er vor nuværende  curly, Fie, vist ikke i familie med vores opdræt.

 HER   UNDER TIL VENSTRE

Bonbon  fik 4 kuld, med i alt 26 hvalpe,   hvor af vi beholdt Margaux – kaldet   Muser –   d.v.s. fik hende retur ca. 4 mdr. gammel.

           Bonbon var Hasseuns dygtige – og lynhurtige – jagthund

OM MUSER, DER SES HER OVER TIL HØJRE: Vi havde mange hunde og bestemte, at hun måtte sælges, hvis ikke hun opfyldte vore kriterier: HD-fri og rask + 1. præmie på udstilling. Det klarede hun fint. Faktisk opnåede hun også en 1. præmie på markprøve (unghunde-klasse). 

Muser var født 9.5.1985

Så var der de ting, hun i alt fald lærte sig selv: Når vore klatre-redskaber stadig stod i haven, og vore curlies (under redningshunde-træning) havde brugt dem, og fået meget ros, så vi Muser kravle flere trin op ad dem.

Senere, da vi trænede apportering af ræv, kom hun slæbende med den tunge ræv, da hun ikke kunne løfte den – hun var en lille tæve!!

                              Desværre blev det kun til ét kuld – da hun fik livmoder-betændelse og måtte opereres. Men hun blev mor til Hasses Bon.

 

 Bon var Hasses hund.                           Han fik  1. præmie   på markprøve – 

Blev far til to kuld hvalpe med Gizmo

   Gizmo var Pers hund, købt for hans konfirmationspenge. Han samarbejdede med os om  avlen – og af praktiske grunde stod Helle som ejer, så hvalpene kunne få fornavnet   Bækkehuset’s!                         Yderst til højre nyder Helle vores  absolut sidste kuld, som jo er Pers – men Mor “hjælper” med pasningen!

De tre af egen avl (goldens), som fik navngivet deres hvalpe med “Baekkehuset’s” som fornavn. Det er fra venstre Bonbon,  Margaux (Muser) og Bon. En stor del af æren skyldes jo Bons “kone” Gizmo!

 
Vi havde også en lille smule avl af curlies, hvor vi nu ikke var så heldige som med vores golden-opdræt.
 Det starter med Bebbe, som vi køber i 1981 – ses med ræv i munden på siden her.
Hun var redningshund og praktisk jagthund –  samt vinder af den første markprøve  for Curlies.  
 DESUDEN SAMMEN MED CORBIERE OG REBECCA (ejet og ført af Tove Hjort) første hold curlies
på raceprøvens sjællandske afdeling, hvor de alle bestod, og dermed godkendt som hold! 
 Hun fik et stort kuld med Sornum Argo (Bonnie), begge super-hunde,
dog mange hvalpe i kuldet med  tandproblemer  – men der var også også:  Corbiere  (kaldet Ko-Per), som blev far til mange hvalpe hos Tove Hjort – og vi fik Copy for den ene parring.                                          
Copy blev mor til Fitou, hannen var fra Kennel Moselund. Der var  kun tre hvalpe i kuldet.
Fitou var meget dygtig – blev rigtig gammel, til trods for hendes hofteleds-dysplasi, der gjorde, 
at vi ikke avlede på hende. 

                                                  Corbiere fik 1. præmie på markprøve og certifikat på udstilling.  Desuden var han redningshund.

Starten på curly-avlen: Vi har lånt Bonni (Sornum Argo) med hjem. Her cykler jeg med ham og Bebbe. 

Her er Fitou med en af de første apporteringer (et kaninskind)

Til venstre er et forfærdeligt dårligt billede af Copy, der kun opnåede en 1. præmie på udstilling – ingen officielle prøver – men vinder i  en let apporteringsprøve her på Tuse Næs.                    Hvalpene var også fine – ingen problemer. “Bækkehusets Maria” kom til Moselund.

 

 

Min dejlige Fitou: Certifikat på udstilling  –  kun 2. præmie på       officiel markprøve.     Men hun havde ikke  været til nær så mange   gange træning som        vore andre hunde.      Havde HD, men det  kunne ingen se – og det kunne nok heller ikke    mærkes!

Hun blev altså afslutningen på vores curly-avl!

En lille tilføjelse fra ca. 1995: Den gang havde der været nye hvalpe næsten hvert år – og det var der også, da mormor og morfar var på besøg om sommeren.

                                            Fitou var ikke lige at se, men mormor finder hende og så er alle samlet igen!