Beboere inden 1972
Billedet af Jens Fiskemand og hustru Ane har været vist før, men er nok de tidligste beboere, vi kan forvente billeder af, så det bliver brugt på denne side også!
Flere efterkommere af tidligere beboere i vores hus har henvendt sig. Desværre har vi ikke fået skrevet så meget ned. Vi håber, at nogle af dem vil komme igen!
Men vi har oplysninger om en af familierne – fortalt af et barnebarn og oldebarn.
Det er nu over 11 år siden, for det var midt i februar 2009, at Merete og mor var på besøg og senere sendte os nedenstående.
Mange tak til dem!
Mange tak til Tuse Næs Lokalhistorisk Arkiv for nedenstående (18.2.22)
Jens Kristian Pedersen, Kisserup, født 20-03-1903, søn af Niels Frederik Pedersen og Karen Petersen.
Jens Kristian Pedersen blev født i Bækhuset, Kisserup.
Faderen Niels Frederik Pedersen købte senere matr. 10 a, Kastrup By – nuværende Søvej 18.
Denne ejendom overtog Christian & hans kone, Ane Kirstine, indtil de i 1947 købte Bjergskovvej 19, hvor de boede til deres død.
Christian døde først, og Kirstine døde sept. 1979. Herefter stod ejendommen tom et stykke tid – d. 21/12 1979 opstod der brand på ejendommen.
Helles tilføjelse: Jeg kan ikke lige finde ud af at placere den unge mand i forhold til ovenstående lister fra Merete. Måske er der nogen, der kan hjælpe?
Vi kendte dog også Ib Michael Nielsen, der ejede huset nogle år indtil oktober 1972. Ib er død, men hans sønner bor stadig på Tuse Næs.
Helle har mødt og snakket med Hummer en gang – nok 1973 – da han boede på Hjemmet i Mårsø. Han fortalte blandt andet, at han havde malet huset rødt. Hummer er for længst død.
Og som skrevet har der været henvendelser – vi vil prøve at være mere aktive med hensyn til tidligere ejere!