Naturligvis for at få æg fra høns, der har et rimeligt liv. Men også for at bruge rester fra husholdningen til noget fornuftigt. For at få den fine gødning. Og kigge på livet i hønsegården. (Vores høns har en stor hønsegård, men går ikke helt frit.)
Vi har haft høns i 35 år – i starten kyllinger en gang imellem. Vi starter med de gamle dage – og de racer, vi stødte på.
Vores hønsehold består nu af to høner – se Kun høner
Sådan begynder de – og er uimodståelige. Vi har haft kyllinger flere gange, men har nu kun to høner. De er købt som teenagere – og må klare sig uden hane!
Billederne her på siden er gamle, de fleste vist fra 2013
Minder er gode, så derfor kommer nogle også med her.
Gamle billeder fra årene med små kyllinger
Her kommer nogle minder fra årenes hønseavl. Der bliver nok ikke flere kyllinger – i alt fald ikke nogen hane!
Men man kan jo få befrugtede æg! Det er nu ikke meningen her i 2022!
Så heldig kan man kun være én gang – OG DET VAR I 2013
I 2017 lykkedes det os og den bløde høne (har en meget blød fjerdragt) her at udruge én kylling – Hasse mente, at dette måtte være Bamse og Kylling
Den korte tid, hvor de ser sådan ud…
… er næsten ubeskrivelig.
Men der er meget ekstra arbejde.
Og det er sjovest, når man selv har hanen, som så også deltager i pasningen af afkommet.
Men de bliver hurtigt store. Alligevel skal man vente længe, før de unge høner begynder at lægge æg.