Krøller eller ej

Fie er en dejlig hund, elsker at få filet negle – i det hele taget nyder hun al aktivitet. Tidligere har hun enedes fint med alle hunde – men næsten præcis på hendes 3 års fødselsdag startede hun med at markere sig voldsomt (somme tider “mule”) andre hunde i vores hundeskov. Selv om hun kun bed ud i luften og lidt i pelsen, ville jeg ikke mere have hende med i hundeskoven. Hun har sine venner, som hun leger med. 

                       Når vi cykler – eller går tur (altid i snor) er der ikke problemer. Man kunne endog sige, at så opfører hun sig eksemplarisk!

At få filet negle med maskinen her har altid været nærmest en belønning.                                   Nå, der falder jo også godbidder af!

                    Den bedste legekammerat er – og har altid været – Lulu!                                 Tilsyneladende må Lulu alt (- vi ved dog godt, at det ér Fie, der bestemmer)!   

                Man skal jo ud på tur, selv om det er vinter. Det generer ikke Fie!

             Ind imellem må man på vægten – altså VÆGTENE –  om hun godt kan lide.                      Men  det er svært at kigge på begge  vægtes  displays på én gang!

Nogle lærer deres hunde at “Gøre, som jeg gør”. Det behøver jeg ikke – den lurer Fie selv! Hvis jeg sætter mig i den ene sofa, sætter hun sig i den anden. Hun kravler ikke op i den, det må man jo ikke. Desværre er det noget upraktisk (til trods for møbler, der ikke er sarte), da hunde sædvanligvis ikke har trusser på.

                        De følgende billeder (fra Lulu var hvalp / unghund) viser, hvor godt de legede  – den gang og nu, hvor begge er voksne

                                Og her næstbedste hundeven (hundevenner, da der somme tider er to Ridgeback’s. Det er også i vores have.

Selv om Simba, der står alene på billedet til højre, åbentbart gerne må spise Fies gamle kødben – så sker det en dag – muligvis provokeret af en  godbid, der faldt ned på græsset – at Fie i den grad sætter ham på plads. Og han forstod det! Ingen af hundene lavede udfald mod Fie, måske fordi de er hanhunde – hun jo tæve? eller fordi det var på Fies område?

Gode venner alle tre – men som oftest kommer Simba alene. Den gamle – Boco – gider ikke lege så meget!

                                             Når begge Ridsback-hanner var med – og legen tog fat, så var det langt over 100 kg. hund, der kom stormende.

                                                       Derfor er det godt at have en solid væg bag sig, selv om det ser meget fredsommeligt ud i øjeblikket!

Det allerbedste er dog, at hun opfører sig pænt over for børnebørnene. De fleste er store, så det er mest ham her. (Se billeder her under.)

Alligevel er hun aldrig alene med børn uden opsyn. Det er noget helt andet, når man har hjemmeboende børn. Det er at gå “med livrem og seler” – men sådan er det her!